Home » Karriere » Landinspektør

Landinspektør

Det sker ofte ved selskabelige lejligheder, at folk spørger hinanden hvad de laver. “Jeg er bankrådgiver”, “jeg er murer”, “jeg er sygeplejerske”, “jeg er landinspektør”…”landinspektør? Øh…hvad laver du så egentlig?”. De fleste mennesker har ingen anelse om, hvad jeg arbejder med, men de er lovligt undskyldt, for jeg vidste heller ikke hvad jobbet indebar, før jeg valgte min karriere.

Da jeg gik i gymnasiet for mange år siden, havde jeg kun meget vage forestillinger om, hvad jeg skulle lave, “når jeg blev stor”. Jeg interesserede mig mest for fester, men vidste også godt, at jeg engang skulle vælge karriere. Der var mange håndværkere i min familie, så måske var det en retning, men jeg syntes ikke jeg havde det rette håndelag. Samtidig syntes jeg det kunne være spændende at være ingeniør eller lignende, men jeg vidste fra min fætter hvor krævende studiet var, og jeg var nok ikke helt boglig nok til at gennemføre det.

Hvad med landinspektør?”, spurgte min studievejleder mig så. Jeg rynkede på næsen, for det lød kedeligt. Men da jeg begyndte at læse nærmere om jobbet, viste det sig, at det faktisk landede et sted midt imellem håndværker og ingeniør, så jeg gav det en chance, og nu, 12 år senere, har jeg ikke et øjeblik fortrudt mit valg!


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *