Home »

Natursten

Danskernes hjem er fyldt med natursten. Kig engang, og du vil se skiferfliser og marmor på gulve og bordplader. Inden for husbyggeri er naturskifer blevet moderne til beklædning af facader. Skifer blev før i tiden i udstrakt grad brugt til tagbelægning men er i dag stort set erstattet af eternit på grund af prisen. Vores indkørsler er anlagt med chaussésten og brosten af granit, det samme er vores have- og flisegange. Og de senere år er græsset i vores forhaver skiftet ud med store mængder af grus og grå granitskærver. Det letter vores arbejde. Det er nu engang nemmere en gang imellem at bukke sig ned for at fjerne en enkelt tot ukrudt mellem stenene, end det er at skulle slå græsset flere gange om ugen. Vi må også huske, at de danske kirkegårde er fyldt med norsk, svensk og bornholmsk granit i form af gravsten.
Natursten er ikke en af Danmarks egne ressourcer. Vi må importere det meste af den sten, vi har brug for. Naturskifer får vi fra Norge men også fra lande i Sydeuropa som fx Grækenland og fra Asien. Granit og granitskærver får vi fra Sverige og Norge, og marmor fra Italien.
Stenen udvindes fra stenbrud med forskellige metoder, som afhænger af stenens hårdhed. Den brydes ved skånsom sprængning, eller kløves, bores, saves eller hugges ud og fragtes derefter til bestemmelsesstedet.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *