Home » Byggeri » Trappegelænder

Trappegelænder

Hvad er et gelænder? Ja, ifølge nudansk ordbog kommer det fra tysk geländer og er oprindelig et gærde af oprette stave – altså et rækværk.

Og hvis man sætter dette rækværk langs den ene eller begge sider af en trappe, så har man et trappegelænder.

Et trappegelænder er en sikkerhedsforanstaltning: Hvis du holder fast i gelænderet, falder du ikke så let ned ad trappen – og du ryger heller ikke ud over kanten. Trappegelænderet er med til at gøre det lettere for ældre mennesker og mindre børn at færdes på trappen.

I gamle dage var trappen ofte gemt af vejen i en gang eller et trapperum. I dag kan trappen være en del af møblementet i et rum, og så skal den selvfølgelig også være smuk at se på.

Her kan trappegelænderet virke som en dekoration – det der gør en trappe skulpturel. Der er utallige måder at udforme gelænderet på, alt efter om man ønsker et rustikt gelænder, eller om det skal være let og spinkelt at se på. Materialerne står også i kø, mange forskellige træsorter kombineret med mere eller mindre ædle metaller giver hver sit look til lokalet.

Et trappegelænder er altså ikke bare et trappegelænder, men først og sidst skal det være en garant for, at sikkerheden på trappen er i orden.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *